Skilsmisse og juridisk status – hvad ændres mellem ægtefæller?
Skilsmisse og juridisk status – hvad ændres mellem ægtefæller?
En skilsmisse er ikke kun en følelsesmæssig proces – den er også en juridisk. Når ægteskabet opløses, ændres en række rettigheder og pligter mellem de tidligere ægtefæller. Det handler både om økonomi, arv, bolig og eventuelle børn. Her får du et overblik over, hvad der juridisk ændres, når to mennesker går fra at være ægtefæller til at stå som enkeltpersoner.
Fra fælleseje til selvstændig økonomi
Under ægteskabet har de fleste ægtefæller formuefællesskab – også kaldet delingsformue. Det betyder, at alt, hvad hver ægtefælle ejer (bortset fra særeje), som udgangspunkt skal deles ved skilsmisse. Når skilsmissen er gennemført, ophører dette fællesskab.
Efter skilsmissen har hver part sin egen økonomi. Indtægter, opsparing og gæld er herefter personlige. Det betyder også, at man ikke længere hæfter for hinandens økonomiske forpligtelser, medmindre man har fælles lån eller kontrakter, der fortsat binder begge parter.
Hvis der er ægtepagt om særeje, gælder de aftalte regler fortsat – særeje deles ikke, men forbliver hos den, der ejer det.
Arveretten bortfalder
En af de mest markante ændringer ved skilsmisse er, at arveretten mellem ægtefæller ophører. Så længe man er gift, arver man automatisk hinanden, medmindre der er oprettet testamente, der siger andet. Efter skilsmissen har man ingen arveret efter hinanden – heller ikke, selvom man har børn sammen.
Hvis man ønsker, at den tidligere ægtefælle fortsat skal arve noget, skal det skrives ind i et nyt testamente. Det er derfor en god idé at gennemgå og eventuelt ændre eksisterende testamenter, når skilsmissen er en realitet.
Bolig og ejendom – hvem bliver boende?
Boligen er ofte et af de mest følsomme emner i en skilsmisse. Hvis den ene ægtefælle ønsker at blive boende, kan det ske på flere måder:
- Ejeren kan beholde boligen, hvis den er særeje eller købt før ægteskabet uden fælleseje.
- Ved fælleseje skal værdien af boligen indgå i bodelingen. Den, der bliver boende, skal som regel udbetale den anden part.
- Lejebolig kan som udgangspunkt overtages af den ægtefælle, der har størst behov – fx hvis der er børn, der skal blive i nærheden af skole og netværk.
Det er vigtigt at få lavet en skriftlig aftale om, hvem der overtager boligen, og hvordan eventuel kompensation skal beregnes.
Læs også:
Forsørgelsespligt og ægtefællebidrag
Under ægteskabet har ægtefæller gensidig forsørgelsespligt. Den ophører ved skilsmisse, men i visse tilfælde kan den ene part få ægtefællebidrag fra den anden i en periode.
Bidraget fastsættes ud fra økonomisk behov og betalingsevne og kan vare fra få år til længere tid – dog sjældent livsvarigt. Formålet er at give den økonomisk svagere part tid til at etablere sig efter skilsmissen.
Børn, forældremyndighed og samvær
Selvom skilsmissen ændrer forholdet mellem ægtefællerne, ændrer den ikke automatisk forældremyndigheden. De fleste forældre fortsætter med fælles forældremyndighed, medmindre der er særlige grunde til andet.
Der skal dog tages stilling til bopæl og samvær – altså hvor barnet skal bo, og hvordan samværet med den anden forælder skal foregå. Disse aftaler kan laves i fællesskab eller fastsættes af Familieretshuset, hvis der opstår uenighed.
Navn og personlige oplysninger
Ved ægteskab vælger mange at tage fælles efternavn. Efter skilsmisse kan man frit vælge at beholde navnet eller skifte tilbage til sit tidligere. Et navneskifte kan ske digitalt via borger.dk og kræver normalt ikke samtykke fra den tidligere ægtefælle.
Derudover ændres civilstatus i folkeregisteret fra “gift” til “fraskilt”, hvilket kan have betydning for skat, pension og visse sociale ydelser.
Pension og forsikringer
Pensioner kan være et komplekst område ved skilsmisse. Som hovedregel deles ratepensioner og kapitalpensioner, mens livrenter normalt holdes uden for bodelingen. Det afhænger dog af, hvordan ordningerne er oprettet, og om der er tale om arbejdsmarkedspension eller privat opsparing.
Det er også vigtigt at tjekke begunstigelser i livsforsikringer og pensionsordninger. Mange har automatisk indsat “ægtefælle” som modtager – og det bør ændres, hvis man ikke ønsker, at den tidligere partner skal modtage udbetaling ved dødsfald.
En ny juridisk begyndelse
Skilsmissen markerer et klart juridisk skel. Hvor ægteskabet binder to mennesker sammen økonomisk og juridisk, giver skilsmissen hver part fuld selvstændighed. Det kan føles som en lettelse, men kræver også overblik og planlægning.
Det er en god idé at søge rådgivning – både juridisk og økonomisk – for at sikre, at alle aftaler og dokumenter er på plads. På den måde kan begge parter komme videre på et klart og retfærdigt grundlag.
Læs også:
